De fleste af os ved, hvad en kirkebog er og indeholder. Nogle har måske en idé om, hvad det er.
Der er skrevet en masse om kirkebøgernes start, udvikling og hvad de er i dag. Grundlaget for en kirkebog er registrering af fødsel, vielse og død. Altså befolkningen fra vugge til grav. Det er da også, hvad størstedelen af kirkebøgerne indeholder, fra deres start i 1646 med fordordningen af Christian IV. Den ældst bevarede kirkebog er fra Hjordkær sogn (1) og begyndte i 1573 med fødsel og død.
Det er dog ikke dette, som denne artikel vil handle om. Snarere om alt det, der ikke behøvede at stå. Dét som skiller præsterne fra hinanden. Dét, som gør, at man som slægtsforsker og familiehistoriker, ender med at elske nogle præster frem for andre. Det handler om detaljerne!
Formål med en kirkebog
Når præsterne skulle registrere en begivenhed (dåb, vielse, begravelse), så var det først efter kongelig befaling den 1. december 1812, at det blev fastlagt, hvad der egentlig skulle registreres. Der blev indført lov om at føre to eksemplarer af kirkebogen, herefter kaldet ministerialbøger. Samt at bøgerne skulle føres efter et fastlagt skema. Det er derfor nemmere at forske på tværs af sogne og amter fra 1814 og frem, hvor de fleste præster var begyndt at bruge de nye skemaer.
Før skemaerne, og altså længere tilbage end 1814, så herskede der nærmest en form for anarki – sat lidt på spidsen. Præsterne skulle registrere en begivenhed, men bestemte selv, hvad der var relevant af informationer. Dåb har alle dage været nogenlunde informationsrige, og mangler oftest “kun” moderens navn. Vielser og dødsfald er de værste syndere, i forhold til information.
Nogle præster skrev blot “Dom Exaudi: blef Niels Peders: jordet.”. Det eneste information er, at en mand ved navn Niels Pedersen blev begravet på “Dom Exaudi” (= den 6. søndag efter påske, i den kirkelige kalender), det år bogen skriver om. Ikke stedet han boede, ikke nogen stilling (var det gårdmanden, husmanden, smeden eller daglejeren ‘Niels’?) og ikke nogen alder. Når man så medtænker de mangelfulde, og sjældne folketællinger, i perioden, så bliver slægtsforskning pludselig meget svær!
Dette er et eksempel på den slags præster, som man elsker at hade. De gør forskningen svær, men ikke umulig, vil jeg gerne lige understrege. Der er bare andre præster, som gør sig mere umage. Som tydeligt går op i deres embede, gerning og sognebørn. Jeg vil give nogle forskellige eksempler på det, og jeg kan godt garantere, at nogle af dem er den slags man drømmer om som historiker. Historier med kød, blod og liv! Og død. Den slags kan ikke undgås.
De bagerste sider i bogen
Samtidig kommer der en tilføjelse til bøgerne, som ikke alle er klar over. En overset skat! Bagerst i kirkebøgerne er et afsnit kaldet “Til særlige Tilføjelser i paakommende Tilfælde”. Altså et afsnit til det der ikke passer ind i de andre afsnit og skemaer, men stadig hører under folkekirken at registrere. Det er ikke altid der står noget, og ofte er der blot en liste med datoer og personer hvormed man har konfereret om oplysningerne. Eksempelvis en lærer, et andet sogn, eller lignende.
Hvad finder du der?
Først og fremmest er det mest ind- og udtrædelser af folkekirken, som blev registreret her. Det er værd at nævne, at den slags også skulle skrives ind i den oprindelige kirkebog for fødslen, ude under “Anmærkninger” i højre side. Der kan dog ske smuttere, så den slags oplysning kan også findes i kirkebogen, for sognet personen blev født i, på det tidspunkt de meldte sig ind eller ud af folkekirken.
Det vil være det sogn som personen har henvendt sig til for at melde sig ud, som skrev til fødesognet. Der er også noter om par der blev borgerligt viet at finde her. Eller hvis et par af forskellige trossamfund blev gift, kan der tilføjes en note her, om hvilken religion børnene vil blive opdraget i. Der er dog også denne mere spøjse notits, som er en unik situation. Det er første gang, jeg er stødt på det.
Forglem mig ej!
Vi skal en tur til Holtug sogn, Præstø amt. Her blev det opdaget, at Pastor Vedde desværre havde glemt at indføre en vielse i kirkebogen. Vielsen fandt sted den 27. august 1932 i Holtug kirke, men fejlen blev først opdaget den 29. juni 1937 – altså knap 5 år senere – og vielsen blev så tilføjet bagi kirkebogen. Det er jo en forglemmelse af lidt større art, og jeg undrer mig da over, at den tilføjes bagi, og ikke under vielser. Der er plads til allersidst, efter den sidste vielse i 1938 (hvor kirkebogen går til). Men, måske ønskede præsten, at det skulle gøres på denne måde, for at markere det mere?
Dette eksempel er vigtigt, for havde det ikke været for digitaliseringen og indeksering på hjemmesider, så havde jeg ikke fundet denne vielse. Den fandt jeg på DanishFamilySearch, hvor navnene i begivenhederne bliver gjort søgbare. Det er meget atypisk, at en kirkelig vielse lægger her bagi. Derudover glemmer jeg selv indimellem at kigge bagerst i bogen. Denne gang var det dog heller ikke et specifikt par jeg ledte efter, men alle jeg kan finde af efterkommere i min Tange-slægt. Da jeg pt. arbejder på at kortlægge den så godt som muligt.
Læs noten her:
Holtug sogn 1924-1938
Side 241, nr. 1, opslag 200
Til særlige Tilføjelser i paakommende Tilfælde.
I Henhold til Kirkeministeriets Resolution af 29. Juni 1937 indføres følgende Vielse, som ved en Forglemmelse af Pastor Vedde ikke var indført i nogen af Holtug Sogns Ministerialbøger.
Brudgommen: Ungkarl, Møller Carl Jensen, Magleby (Stevns); født smst 22. Maj 1905; Søn af Parcellist Rasmus Lorentz Jensen og Hustru Else Boline f. Jensen, Magleby (Stevns).
Bruden: Frøken Marie Tange, Holtug; f. smst. 31. Juli 1912; Datter af Mejerist Niels Peter Tange og Hustru Johanne Charlotte f. Schultz, Holtug.
Vidner: Brudeparrets Fædre.
Lysning: 31. Juli 1932.
Vielsens Aar og Datum af Sognet: 27 August 1932, Holtug.
Vielsen foretaget ved Sognepræst Vedde i Holtug Kirke.
(Indført 22. September 1937 efter Hoved=Ministerialbogen).
Kig bagerst i kirkebøgerne
Der er flere andre eksempler på forskellige typer af ting nævnt under dette afsnit i bøgerne. Det jeg dog allermest vil slå et slag for her, er at kigge bag i bogen! Ikke kun efter særlige tilføjelser, men lige så meget fordi nogle gange er der ekstra sider med konfirmationer, fødsler, vielser eller andet. Ting der ikke var plads til i de oprindelige afsnit eller personer der var glemt ved første notering. Husk på, der blev ført to kirkebøger efter 1814, en hovedministerialbog og en kontraministerialbog. Der kan være forskelle, da den ene blev skrevet af præsten og den anden af degnen. De to bøger blev ind i mellem sammenlignet, og derfor fandt man de her typer overseelser og kunne tilføje dem bagerst. Jeg har fundet en god andel fødsler og konfirmationer, som ikke var under det rette afsnit, men så stod bagerst i bogen. Så husk, efter 1892, at kigge bagerst i kirkebogen – både hvis du ikke kan finde det du leder efter, og også af ren nysgerrighed.
Det næste eksempel på præsternes forskellige indførelser bliver af den mere grusomme art. Det er dog en fascinerende historie, og jeg håber, du har mod på at fortsat at læse med.
En drabelig affære
Lad os tage til Væggerløse sogn, som ligger i Maribo amt, på Falster. Det ligger på vejen fra Nykøbing Falster mod Gedser. Det er det Herrens År 1704, december måned, og præsten hed Oluf Jørgensen Lundt (2). Advarsel: denne historie er ikke for sarte sjæle, og indeholder grafiske detaljer, der kan være hårde at læse.
Synd på synd
I Vester Ulslev, på Lolland, boede Christen Stierne. Hans steddatter blev gift med en ung bondekarl, men hvem vides ikke, da kirkebogen for Vester Ulslev først starter i 1722. Denne forening var dog ikke så lykkelig, som de ellers ofte er. Steddatterens forening med bondekarlen skulle vise sig at få fatale konsekvenser for alle tre parter. Steddatter og -fader havde nemlig ikke et traditionelt forhold.
En aften gik Christen Stierne ind i det hus steddatteren nu boede i på gården, fandt sin svigersøn og kvalte ham med sine bare næver. Det gjorde han, fordi han og steddatteren har haft et kødeligt forhold både før, og efter vielsen til bondekarlen. Motivet bag det drastiske valg skrives der ikke noget om, men måske var det så simpelt som jalousi – et af de mest almindelige motiver for mord?
Christen forsøgte at skjule sin forbrydelse ved at sætte ild til gården.
Dog blev gården reddet af de andre bymænd, som fik slukket branden og opdagede liget.
Både Christen Stierne og hans steddatter (unavngivet) blev halshugget for deres utugt, og deres hoveder blev sat på stage i Sakskøbing. Som præsten Oluf Lundt beskrev, så var forholdet mellem Christen og steddatteren “undskab” (= ondskab). Christen blev inden da udsat for tortur 5 gange med gloende tænger. Christens krop blev også lagt på stejle (en pæl), som særlig vanærende straf for sin forbrydelse. Her blev liget parteret og hver del flettet ind i et hjul, der blev sat på en pæl (3). Det var en hård straf, men for en alvorlig forbrydelse! Dog en almindelig praksis dengang, både at blive lagt på stejle, tortureret og, at hovederne blev sat på stage for at afskrække andre, mod at begå synd. En illustration af sådan en hjul og stejle kan ses her.
Læs en renskrivning af historien her:
“Dend 19de Decembr: blef Christen Stierne og hands Stifdaatter hver med een øxe halshugne og sat paa Stage uden for Saxkiøbing Saa blef og Mandens Krop lagt paa een Steiæe af Aarsag Mandens lenge hafde holt til med sin Stifdaatter og bedrevet utugt med hende, og da Stifdaatteren blef giftt med en ung bondekarl blef de dog ved i deres undskab, saa Christen Stierne een Aftten gik ind i Stifdaatterens Huus og med sine Næfver dræbte hendis Mand, og siden satte ild paa Gaarden men byemændene fik ilden Slugt og fant det døde legeme i Stuen, som bleff denne Morder og hans Stifdaatter ofverbevist, hvorfor de blev som forskrivt er henrettede og Manden u…? imellem for…? og Retterstedet blef 5 gange Hentet? med gloende tænger, de hafde begge hiemme i Vester Ulsløf Sogn i Lolland.”
Prædikestolens opgave
Denne forbrydelse skete hverken i Oluf Lundts sogn, eller herred. Ikke engang på samme ø. Alligevel har han følt det nødvendigt at skrive om i kirkebogen. Det var en tid, hvor aviser ikke var almindelige, nyheder spredtes først længe efter begivenheden og derfor var det ofte prædikestolen, der overbragte forskellige nyheder til sognene. Så, når præsten har skrevet dette i bogen, så er det højst sandsynligt fordi han har holdt prædiken om denne historie. Mest af alt for at minde hans sognebørn om, hvad der sker, hvis man begår utugt og synder.
For en god ordens skyld vil jeg fortælle, at dette ikke er en historie fra min egen slægt. Blot en af de mange historier jeg er stødt på, i min søgen efter egne slægtninge. Jeg har nemlig en stor slægt fra Falster, især Væggerløse. Det her er et flot eksempel på, hvad præsternes funktion også var, nemlig at fortælle nyheder. Samt et pragteksemplar på en præst, der også noterede sådan nogle ting ned i bogen til eftertiden. Uden hans notering, var historien måske gået helt tabt. Livet er jo fra vugge til grav, som er præsternes lod at holde regnskab over. Historien om Christen Stierne er slem, men er ikke det eneste eksempel på præsternes gode informationer.
Det forbliver dog i det knap så muntre hjørne med den sidste historie, og, igen, vil jeg advare om, at det ikke er behagelig læsning. Det er dog sandheden om forholdene for vores alle sammens aner. Dette er også deres historie og vi kan ikke komme udenom, at deres liv nogle gange var sådan. Tragisk og kort.
Pas på! Isen er tynd...
Den næste historie er et pragteksempel på en præst, der går meget op i detaljerne. Jeg er heldig nok til at have flere aner, som han har skrevet om, og derfor har jeg mere information om dem, end jeg ellers ville have. Læs med, og læg mærke til, hvor mange detaljer der er.
Familiebesøg
Det gamle år er slut og et nyt begynder. Det kender vi alle sammen. Nytår fejres i mange hjem verden over, og er blevet markeret også gennem tiden. Oftest vil vi gerne hilse på vores familie og ønske dem et godt nytår. Det er selvfølgelig kun et gæt, men jeg kan forestille mig, at familien jeg vil fortælle om nu, netop har været ude for at hilse på deres familie i forbindelse med nytåret.
Denne gang er vi rejst til Sjælland. Nærmere bestemt et stykke strand og vand nær Arnakke og Englerup, kaldet Tempelkrog i dag.
Det er meget koldt og det har frosset i 14 dage, nok til at man kan gå på isen i fjorden. Det er den 01. januar 1795 og en mand er ude og gå sammen med sin gravide søster og dennes mand. Det er Søren Nielsen, der er 44 år, husmand i Sasserup, gift og har 4 børn med en mere på vej. Sørens halvsøster Cidsel Nielsdatter er 22 år, højgravid og blev for blot 17 dage siden gift med husar Rasmus Hansen, 26 år. De går til Englerup ved Kirke Sonnerup, for at besøge en søster til de to søskende. Stranden ved Englerup (Tempelkrog) er frosset til, og det lille selskab kommer fint over til søsteren.
Se her på kortet, hvor de skulle gå fra og til. Ruten er et gæt. Google Maps viser, at idag er der ca. 14 km på gåben. Det vil tage mere end 3 timer, det er dog med nutidens veje og forbindelser. Dengang lå vejene anderledes og nogle steder var der slet ikke veje. Det er sikkert bidende koldt og Cidsel er, som nævnt, højgravid. Det virker utænkeligt at gå den lange vej for et besøg. De har nok ikke så mange penge, så de har ikke en vogn eller råd til at hyre en.
Et kort, hårdt liv
På vej hjem om aftenen, går de desværre over et sted, hvor isen er blevet tynd. Præsten skriver: “Isen brast under Mand og Kone som gik Haand i Haand samen. Broderen da vilde redde de andre sank ned med”. Selvom det er blevet mørkt og nok går hurtigt, ser en dreng et stykke derfra det hele. Han løber op på hovedgården Eriksholm, der ligger tæt på. Desværre er det for sent og de tre (4 med Cidsels baby) er døde. De bliver alle 3 begravet den 07. januar, og Cidsel og sin nye mand Rasmus bliver lagt i samme grav.
Søren var min 5tipoldefar, og det er hans datter Ane, født 1781, som jeg afstammer fra.
Præsten skrev om Søren Nielsens kone Karen, at hun er en “frugtsomelig Kone i fattige Omstændigheder med 4re efterladte Børn”. Så hendes vilkår er også blevet dårligere med denne tragiske ulykke. Alene kvinde, med 4 børn og gravid. Hvad endnu værre er, så kan jeg ikke finde nogen fødsel eller tegn på at Karens baby blev født eller overlevede. Dengang blev dødfødte børn også noteret, så det må antages, at hun har aborteret. Måske endda grundet chok over at miste sin mand og svigerinde på den måde?
Karen, min 5tipoldemor, forblev enke til sin død som 57-årig i 1809. Hun var ‘inderste’ og fik også understøttelse af sognet. Præsten er også god til at give informationer ved hendes død, og skriver, at hun er død efter “Flere Aars Svagelighed og i sidste Fierding-Aar næsten bestandig sendgeliggende”. Et fjerdingår er et kvart år, altså 3 måneder. Så hun var syg længe og de sidste 3 måneder op til sin død var hun sengeliggende.
Fattigdom
At det var fattige kår er også tydeligt i skiftet efter Søren. Der var nogle ejendele, men ikke nok til at dække den gæld boet havde, eller begravelsen. Denne ene ulykke berørt mange mennesker, og selvom vi ikke kan læse om deres følelser eller tanker, så var de mennesker ligesom du og jeg. Det kræver ikke meget at sætte sig ind i, hvad de efterladte mon har tænkt. Min 4tipoldemor Ane mistede sin far, moster, onkel og lillebror eller lillesøster på kort tid. Den slags må være hårdt, når man knap 14 år gammel.
Stamtræet kan "overlappe"
En pudsig sidenote angående den her historie. Skiftet blev foretaget på Eriksholm, som var Holbæk Slots Ladegård, på det tidspunkt. Godsejeren af “Stamhuset” Eriksholm var Hans Brinck-Seidelin, og ham er jeg i slægt med! Hans tipoldefar var Hans Hansen Seidelin, tvillingebror til min 9 tipoldefar Jørgen Hansen Seidelin. De to har en fascinerende historie, som ikke vil blive fortalt her dog. Men, det er altid sjovt, når jeg oplever mine grene mødes på denne måde. Langt fra hinanden, ingen relation. Ikke andet end mig, der sidder her over 200 år senere, og er et samlet produkt af alle disse mennesker. Danmark er et lille land, og alligevel kan der også gå langt imellem de her slags møder. Søren Nielsen er en ane via min morfars mor, og Seidelin-slægten er via min mormors mor. Ingen af mine bedsteforældre er relateret til hinanden, men deres aner støder på hinanden flere gange gennem historien.
Jeg smiler hver gang, ved tanken om, hvis bare de vidste, at en dag vil deres efterkommere mødes og skabe et barn, som på et tidspunkt ender som mig. Hvad ville de mon tænke?
Tænker du nogensinde over det?
Hvad nu, hvis du har mødt nogen, som ender med at være en del af samme stamtræ som dig om 100 år – det er da en lidt vild tanke!
Det var det for denne gang. Tre historier med tre eksempler på, hvad kirkebøgerne også indeholder ,og hvor stor en forskel en god og grundig præst kan gøre!
Som altid, hvis du er relateret til nogen af de mennesker jeg nævner, som jeg også er i familie med, så er du velkommen til at kontakte mig her eller på contact@domussilva.com.
Hvis du støder på fejl eller har tilføjelser, så skriv endelig til mig også.
noter
1. Læs mere om Hjordkjær kirke og den ældste kirkebog her. Der er blandt andet billeder af kirkebogen og uddrag fra historier lignende dem jeg har skrevet om.
2. Navnet er fundet i Wibergs Præstehistorie, som kan læses og søges i her.
3. Du kan finde en illustration af en hjul og stejle, samt en beskrivelse af straffen på Historienet.dk.