Ofte, når vi hører om vores forfædre og deres børn, så er det så fjernt, at vi som regel bare griner lidt af det vi hører. “Nå, så han var ‘tosset’? Ja, det ses også i familien i dag!”. Især de kriminelle aner kan vi have en tendens til at nyde at håne for deres eskapader. Jeg gjorde det selv, da min grandmoster ringede og fortalte mig om vores ‘kriminelle Ludvig.’ Min grandmoster og jeg grinte og morede os over Ludvig og hans 11. dom, som hun havde fundet. Han var noget af en vaneforbryder – sikke en! – tænkte vi.
Ludvig var bror til min tiptipoldemor Sophie. De kom ud af en gammel, fin slægt. En slægt der var opsat på at gifte sig med de rette, at have indflydelse og penge. Derfor var dette et godt eksempel på ‘højt at flyve, dybt af falde’ ordsproget, og desto sjovere for os.
Familien boede i København og på Frederiksberg i 1860-1880’erne. Historien kom frem, da Rigsarkivet fik lavet en søgemaskine i deres samlinger (1).
Så nu havde vi første kriminelle ane. Det måtte jeg vide mere om, så jeg gik i gang med Politiets Efterretninger på Københavns Stadsarkiv og deres søgemulighed i de indtastede kilder (2). Hurtigt fandt jeg ud af, at Ludvig ikke var den eneste i familien. Hans far og søster dukkede nu op, og et større perspektiv begyndte at forme sig. Jeg kunne efterhånden se bag om de fakta jeg havde, og ind i menneskene bag. For Ludvigs 11. dom kom, da han var 19 år gammel, og var startet som 13-årig. Han var en simpel indbrudstyv. Hans far blev gentagende gange taget for betleri. Søsteren Fritze blev også taget for tyveri som 14-årig. Så hvad var det for en historie, der var her?
Det blev mere og mere sørgeligt at læse om denne, før prominente, families skæbne. Jeg ønskede at forstå, hvad der dog skete, siden det endte her.
Familien boede som sagt i København og på Frederiksberg i 1860-1880’erne. Det var en periode, hvor mange familier mistede deres indtægt og hjem og kæmpede om at overleve. Samtidig kom historier om guld og ‘mulighedernes land Amerika’ til Danmark og mange danskere drog til Amerika. I håbet om et bedre og mere stabilt liv, end de kunne få i Danmark på nuværende tidspunkt. De der blev tilbage måtte kæmpe videre, mens verden var under forandring. Storbyerne blev mere proppet, industrialiseringen tog for alvor fat og sygdomme var en reel fare.
Dette kunne også mærkes hos familien Höhling. Ernst og Christiane blev gift i 1858 og fra 1860-1869 fik de 5 børn. Christiane døde som 41-årig i 1872 og så stod Ernst alene med 5 børn i alderen 2-12 år. Det forsøgte Ernst at gøre noget ved, ved at gifte sig med Christine Dorthea Lorenzen allerede 5 måneder efter. Dette ægteskab holdt desværre kun et par år. De måtte leve separeret i 13 år før de officielt blev skilt i 1883.
På papiret havde Ernst en god og fast indkomst, da han forsørgede familien som først købmand, så forvalter, kommissionær og sidenhen handelsagent i årene 1858-1893
Første tegn på, at familiens situation havde ændret sig, kan findes i politiets efterretninger for oktober 1879, hvor Fritze blev løsladt efter 8 dages fængsel for tyveri. Hun var 14 år gammel og blev afleveret direkte til fattigvæsenet. Faderen var på det tidspunkt enlig forsøger igen og boede i 1880 på Nørrebrogade 30 med to af hans sønner.
Det fortsatte derfra, for i februar 1881 efterlystes sønnerne Vilhelm og Ludvig (13 og 11 år) efter ikke at være kommet hjem i 3 dage.
Derudover skete følgende:
– Ernst blev anholdt (mindst) 6 gange for betleri. To gange blev han løsladt til fattigvæsenet.
– Ludvig blev anholdt første gang i 1883 og sidste gang i 1888. Den første gang blev han afleveret på børnefængslet Internatet på Vesterfælledvej. I alt fik han 11 domme for tyveri.
– Fritze blev i 1879 indsat på Ladegården, efter løsladelsen sendt til Herlufmagle, 14 år gammel.
Børnene Simon, Sophie og Vilhelm blev aldrig anholdt, så vidt vides.
Så, på trods af, at Ernst på papiret havde arbejde – godt arbejde vel og mærke – så var alting ikke godt. Ernst mistede på en måde hans børn. Han var gentagende gange hjemløs, tiggede sig til overlevelse og modtog flere gange hjælp til husleje grundet sygdom. På trods af mange søskende, børn der klarede det godt og generelt en stor familie.
Ernst døde 62 år gammel af lungebetændelse, hjemløs og alene. Året før var han igen blevet anholdt for betleri.
Ludvig blev løsladt efter sin 11. dom i 1889 og havnede i Rosario, Argentina. Muligvis sendt derhen på Frederiksberg Amts regning, da de ikke ville have flere problemer med ham. Det var efterhånden en normal praksis i flere kommuner med vaneforbrydere. Ludvig vendte først hjem ca. 27 år senere. Han døde i 1934, 64 år gammel. Umiddelbart en retskaffen mand resten af hans dage.
Ludvigs teenageår er en fascinerende historie og vidner om intellekt og mangel på en familiebase. Den historie vil blive foldet ud i en anden artikel. Her er både domsdokumenter, stamruller fra fængslet og andet godt fra de københavnske arkiver der fortæller om Ludvig. Ernsts historie er også en spændende en, som også vil få sin egen artikel senere hen. Her vil blandt andet blive vist, hvad København Stadsarkiv kan byde på af forskellige arkiver, til at give et billede af et menneskes liv.
Denne fortælling om mine kriminelle aner i familien Höhling, er et eksempel på, at vi ikke får den fulde historie, når vi slægtsforsker i de gængse kilder. Vi skal sammensætte mange forskellige kilder og sætte det op mod samtiden. Derfra kan vi gøre et forsøg på at finde helheden. Men, det er og bliver et kvalificeret gæt. Da ingen i denne familie har gemt breve, dagbøger, papirer, fotos og intet er genfortalt, må jeg give mit bedste bud.
Skulle nogen af jer der læser med, være beslægtet med Höhling familien, er I meget velkommen til at kontakte mig. Det er altid spændende at møde ny familie.
1. Rigsarkivets søgemaskine kan findes ved at klikke her. Her kan man bl.a. finde ansøgninger om erindringsmedaljer, fængsels stamruller, lægdsruller og meget mere.
2. Københavns stadsarkiv har også lavet en god søgemaskine til indtastede kilder i arkivet. Her kan man søge blandt politiets efterretninger, mandtaller, dødeblade og andet. Klik her for at komme dertil.
Begge søgemaskiner får løbende nye materialer tilgængeligt. Det er værd ind i mellem at søge på dine aners navne, og se om ikke, der er nyt. Måske finder du også kriminelle aner i dit stamtræ?