Denne artikel vil blive fortalt lidt anderledes. Den vil nemlig fokusere på at tage jer læsere med på samme rejse, som jeg har været på, i min søgning efter svar på min oldemors historie. Hun var nemlig plejebarn, men der var mange spørgsmål i familien om hende. Spørgsmål var der svære at finde svar på. Jeg vil ikke fortælle historien som en klassisk fortælling. Heller ikke som jeg normalt fortæller om slægtsforskning. Det bliver i den rækkefølge jeg selv fulgte.
Personen der er i fokus, er min oldemor Alba Hansen, gift Tange.
Hun blev født den 18. april 1901 på den Kgl. Fødselsstiftelse, og døde som 52-årig, den 23. februar 1954.
Alba er min farmors mor, og siden jeg startede på slægtsforskning, har min farmor og hendes søskende ønsket at vide mere om hende. Hun var nemlig plejebarn og havde aldrig kendt sine biologiske forældre. Samtidig døde hun tidligt, så familien havde nogle spørgsmål.
Inden jeg fortæller om den videre forskning, får I lidt baggrundsviden om Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Så, hvis I ikke kender stedet, og derfor ikke forstår hvordan et barn kan fødes uden at navngive forældrene med andet end et nummer, så vil jeg forsøge at klargøre det her.
Stiftet i 1750, skulle Fødselsstiftelsen give bedre forhold for særligt ugifte kvinder og fattige til at føde deres børn, og eventuelt overlade børnene i pleje. Før blev disse børn ofte efterladt andre steder eller i såkaldte “skuffer” (børnene blev kaldt skuffebørn). I værste tilfælde blev de efterladt på gaden og blev såkaldte “hittebørn” – hvilket var ulovligt.
Dette nye hospital gav de fødende ordnede forhold og børnene en bedre start på livet – set i forhold til samtiden. Udover bedre forhold, kunne kvinderne føde anonymt. Hvis de ønskede at overlade børnene til plejevæsenet kunne deres navn tilbageholdes “til evig tid”.
Det kan måske være svært at forstå med nutidens øjne, men vi skal huske på, at samfundet dengang ikke var venligt stillet overfor ugifte kvinder med børn. Det var desværre heller ikke ualmindeligt, at de nyfødte blev dræbt. Disse kvinder havde ofte en lavere stand i samfundet og fik deres helt egen titel – Fruentimmer. Nogle var også fra den bedre borgerstand og ville ikke kunne klare den konsekvens der kunne være for deres fremtid, med et uægte barn.
Mændene blev dog ikke stigmatiseret i samme omfang, men det er en anden snak.
Udover muligheden for at føde anonymt, kunne mødrene også fravælge at angive faderen. Dette valg havde kvinden altid, når det var udenfor ægteskab. Der kan være mange årsager til dette fravalg. For at nævne et par stykker: manden var gift, det var en kort affære, manden drog i krig, voldtægt og lignende.
Efterladte børn blev ikke altid navngivet af forældrene inden da. Derfor var der et system på plads i disse tilfælde. Så alt efter måneden, fik børnene et efternavn og et fornavn med et specifikt forbogstav.
Hvis man blev plejebarn, så var det oftere med bedre vilkår i livet end det man kunne have fået, hvis den ugifte moder havde beholdt dem. Men som det også er i dag, var der selvfølgelig også brodne kar dengang. Det var muligt både at være plejebarn i byen eller komme på landet, og dermed langt fra ens biologiske familie.
Jeg søgte en masse oplysninger om, hvordan man finder navnene på forældrene – i håb om, at min tipoldemor ikke havde valgt at være helt anonym. Internettet havde mange oplysninger, men det var lidt af en jungle at finde det jeg skulle bruge.
Gåsehud! Der var hun!
Efter flere års søgen fandt jeg min tipoldemor.
Det var et stort øjeblik, fordi det lå min farmor meget på sinde. Desværre nåede jeg ikke at finde svarene inden hun døde i juni 2012. Derfor var det med en særlig følelse af at have min farmor med mig, da jeg fandt navnet.
Min tipoldemor hed Anna Christine Hansen og var blot 19 år, da hun fik Alba. Anna var født i Roskilde, og var syerske. Hun tog Alba med sig til Skyttegade 24 i København. Åh, jeg ville ønske der var et billede, eller en beskrivelse af hende!
Dette er selvfølgelig kun en start, for det er jo ikke meget at gå efter. Dog vidste jeg nu, at Albas efternavn var efter sin moder. Jeg vidste fra folketællinger, at Alba var plejebarn i Kirke Såby fra februar 1906. Egentlig havde jeg forventet, at der ville stå hun endte direkte i pleje. Så, at hun var taget med moderen hjem, kom meget bag på mig. Men intet kunne forberede mig på den historie der nu ville udfolde sig…
Tipoldemor Anna var modig! 19 år gammel, alene og ugift, valgte hun at tage sin lille pige med hjem. Også efter at have været indlagt i 14 dage først på fødegangen og derefter på Blegdamshospitalet. Hun arbejdede som syerske, som altså ikke var et indbringende erhverv. Samtidig “valgte” hun stigmatiseringen fra samfundet. Hende kan jeg lide!
Næste skridt var at finde ud af, hvorfor Alba, knap 5 år senere, var blevet plejebarn. Hertil skulle jeg både finde en eventuel faderskabssag og finde flere oplysninger på Anna. Jeg kunne ikke bruge folketællinger, da sidste fandt sted 01. februar 1901 og næste 01. februar 1906. Da Anna boede i København og jeg havde en fødselsdato og -sted kunne jeg nu lede efter hende i Politiets Registerblade for København.
Som I kan se på billedet (klik for at forstørre), så døde Anna den 10. januar 1902. Her er Alba 10 måneder gammel og Anna selv er næsten lige fyldt 20 år. Det var altså forklaringen på, hvorfor Alba havnede i pleje. Selvom det er svar på et af spørgsmålene, så dukkede der kun flere op.
Svaret på første spørgsmål lå delvist i jordemoderprotokollen. Der fremgik det jo, at Anna og Alba var indlagt på Blegdamshospitalet. Journalerne herfra er bevarede og kan bestilles på Københavns Stadsarkiv. Her fandt jeg deres journal. Blegdamshospitalet var et epidemihospital og de havde fået rosen.
De blev udskrevet dagen efter, men Anna fik nogle måneder senere andre problemer. Ifølge kirkebogen angående hendes død, døde hun på St. Lukas Stiftelsens hospital, og jeg havde også bestilt journalen derfra til læsesalen på Københavns Stadsarkiv. I november 1901 blev hun indlagt på St. Lukas Stiftelsen. Forløbet strakte sig over flere måneder med blødninger i underlivet, feber og kramper. Dette kulminerede i en akutoperation den 10. januar 1902, hvor hun desværre forblødte på operationsbordet. Blot 20 år gammel.
Denne opdagelse gjorde ondt på mig. Jeg var selv 26 år gammel på dette tidspunkt og havde mærket en forbindelse til Anna. Som ung kvinde mærkede jeg også en genkendelse i nogle af symptomerne, og det gjorde mig blot mere trist. Jeg havde kun lige fundet hende og gået igang med hendes historie. Nu var den allerede slut.
Mit fokus måtte skifte tilbage til faderskabssagen og Albas vej til plejefamilien.
Faderskabssager anlægges i faderens bopælssogn, og da jeg intet vidste om ham, måtte jeg satse på, at han boede i København, ligesom Anna. Altså var det Københavns Overpræsidium der muligvis havde sagen. Heldigvis er der en et AJ-nummer noteret i bunden af dåbsattesten. Det er en henvisning til en Alimentationsjournal, som er scannet.
Jeg var heldig! Faderskabssagen lå i Københavns Overpræsidium og var nem nok at finde under Annas navn.
Der står ikke meget, og denne type kilde er ofte fyldt med forkortelser og kringlet skrift.
Navnet på Albas fader var Albin Laurius Pehrsson (kaldet Lindgren). Altså var Alba opkaldt efter ham! Det var svar på endnu et spørgsmål.
Han var sergent og hans adresse var der også. Sagen er meget kort, efter de havde fastsat beløbet. Jeg ved ikke, hvorfor den blev foreløbigt henlagt. Den afsluttes aldrig, men sidste note er blot meddelelsen om Annas død i januar 1902. Hvilket ikke nødvendigvis betyder sagen er afsluttet i forhold til alimentationsbidrag (børnebidrag).
Herfra havde jeg nok til at finde flere oplysninger om Albin. Nok ikke så overraskende, med det navn, så var Albin af svensk afstamning. Han var født i København af to svenske forældre. Han blev gift med en anden kvinde i 1904 og de fik en datter i 1915, Albas halvsøster. I 1920 døde Albin, blot 42 år gammel.
Et af mine oprindelige spørgsmål var et lidt sært et af slagsen. Hvorfor havde Alba snakket om at være svensk? Eller i hvert fald halv svensk. Det havde hun jo så ret i! Jeg kan bare ikke svare på, hvordan hun vidste det. For intet, i nogle kilder, tyder på, at hun nogensinde havde kontakt med Albin. Min teori er, at plejeforældrene havde fået det oplyst, og så fortalt hende det. Desværre er det ikke muligt at svare på, hvornår hun kom i pleje hos dem. Jeg har endevendt alle former for kilder om plejebørn – både på Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv.
Min oldemor Alba var bestemt ønsket. Tragiske omstændigheder gjorde, at hun blev plejebarn. Moder Anna gav hende navn efter faderen samt eget efternavn. På en eller anden måde har der måske været kontakt med Albin, siden Alba vidste hun var svensk. Han døde desværre også tidligt, og det vides ikke, om Alba nogensinde mødte sin halvsøster eller sin faders familie. Hun fik dog fantastiske forældre i sin plejefamilie og en søster. Alle var en stor del af min farmors liv – som mormor, morfar og moster.
Siden har jeg forsket i både Annas og Albins slægter og begge er sporet yderligere 5 generationer tilbage. Det var et stort ønske for mig.
Her ender vi så egentlig. For alle spørgsmål er besvaret, så godt som det er muligt.
Denne del af artiklen er skrevet i januar 2022. Der kommer en opdatering efter dette afsnit, som du kan læse – jeg lover det er dét værd!
Sidder du og kan genkende nogle navne og ønsker at vide om vi er i familie, så tøv ikke med at skrive til mig. Du finder min mail i bunden af siden eller kan bruge kontaktformularen her. Du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker at dele din historie om et plejebarn – og måske har lyst til, at jeg fortæller den på siden?
Rigsarkivet arbejder på højtryk med at scanne og digitalisere de mange kilder de har liggende. Blandt andet er flere skifter og dødsattester blevet tilgængelige. Så for nylig (efterår 2023) satte jeg mig for at kigge en sidste gang på hullet i historien, fra Annas død i januar 1902 til februar 1906, hvor Alba var plejebarn. For, udover at ville have papir på familieplejen til min slægtforskning, så nagede ét spørgsmål mig – hvem tog sig af Alba, mens Anna var indlagt i flere måneder?
Der viser sig, at der blev lavet skifte efter Anna den 15. januar 1902, og her fortalte hendes kusine, Kirsten, at hun ikke efterlod noget af værdi, kun noget tøj. Kirsten fortalte også, at Anna havde boet hos hendes forældre (moster og onkel), og at Alba var plejebarn hos hende.
Her var noget nyt! Det kunne tyde på, at kusinen havde passet Alba, mens Anna var indlagt. Samt stadig havde hende i pleje efter dødsfaldet. Desværre, på trods af det var et barn, så findes der ingen kilder på dette, udover kusinens udsagn til skifteretten. Det skyldes højst sandsynligt, at det var pleje i familien og det var ikke altid der blev lavet papirer på dette. Også selvom moderen døde.
Som jeg har hentydet, så kan man bare ikke forberede sig på den her historie. For, blot 2 år efter Alba mistede sin moder, den 03. februar 1904, døde Kirsten, Annas kusine. Jeg ved ikke, om Alba stadig var plejebarn hos Kirsten, da kilderne mangler eller ikke er udfyldt ordentligt. Uanset hvad, så havde Alba heller ikke længere hende som mulig plejefamilie.
Albas mormor døde da Anna kun var 2 år, og morfar døde en måned inden Anna døde. Det kan selvfølgelig undre lidt, at Albas morbror Niels Peter ikke tog sig af Alba. Han var, på tidspunktet for Annas død, gift og fik selv en pige i december 1902. Han betalte også for sin søsters begravelse og arvede hendes bankbog. Dog, hvis han havde taget Alba i pleje, havde det ikke hjulpet meget. For ligesom Albas fader Albin døde tidligt, døde morbror Niels Peter også tidligt. Han døde i juni 1916.
Anna havde egentlig en del søskende udover Niels Peter, men størstedelen var yngre end hende og en del stadig børn da Alba bliver født. Hun havde en storebror mere, Hans Peter, som Alba kunne være blevet plejebarn hos – på papiret. Han blev gift i 1897 og fik 5 børn fra 1896 til 1904. Så umiddelbart et fint hjem. Men, død og ulykke er bare en alt for stor del af denne familie. Hans Peter blev desværre syg med tuberkulose engang i 1903/4 og det endte også med at blive hans død i 1907. Hans kone ville måske kunne have taget Alba, men et eller andet er ikke helt okay i hjemmet. For kort efter Hans Peters død sendes deres børn væk. To af drengene sendes på opdragelseshjem, først i København og så i Roskilde. Det ældste barn døde kort efter fødslen. De to yngste børn bliver selv plejebarn. Den ene døde som 22-årig af tuberkulose, og den yngste endte med at blive adopteret af sin plejefamilie.
Altså ville dette hjem heller ikke have været et stabilt hjem for Alba.
Så det var en god beslutning, at Alba blev plejebarn i Kirkeskov, Kirke Såby, hos Kristian Kristiansen og Anna Margrethe Christensen. De var som forældre til hende og blev kaldt mormor og morfar af Albas børn. Deres datter Laura, født 05. maj 1904, blev Albas søster og havde en særlig plads i Albas børns liv.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde finder papirerne på Albas placering i pleje i Kirke Såby. Måske findes de bare ikke. Jeg ved dog nu en masse om hendes start på livet, og hvilke mennesker hun mødte. Jeg kan nu sætte flere brikker på plads, og ender nok med her at afslutte forskningen i hendes barndom.
Denne rejse i fortiden har givet mig mange flere ting, end jeg kunne forvente af slægtsforskning. Det var første gang, jeg stødte på en ane, jeg ikke havde mødt, som jeg følte en forbindelse til. Første gang jeg begyndte at kunne fornemme det liv personerne havde levet, og hvordan de håndterede livet og dets udfordringer. Det var også første gang, jeg mødte så mange tidlige dødsfald i samme periode, indenfor samme familie. Den slags tragedier og modgang snakker vi ikke nok om indenfor slægtsforskningen. For det kan påvirke os at arbejde med vores aner, og opleve den modgang de havde. Især hvor meget død var en del af deres liv. Mere end vi (forhåbentlig) oplever i dag.
Albas start på livet var fyldt med tab og manglende stabilitet. Hun fik et godt liv med sin mand og 4 børn i Udby, nær Vordingborg. Hun blev handelsuddannet og stod for regnskaberne i sin mands brugs. Alle snakker om hende med varm og gode minder. Hun døde desværre i 1954 af kræft. Hun havde på dette tidspunkt to børnebørn og alle hendes børn var blevet konfirmeret, uddannet og/eller gift. Min farfar nåede aldrig at møde hende, da han først mødte min farmor i 1959. Min far og faster nåede desværre heller aldrig at møde hende, da de blev født efter. De har selv haft spørgsmål om deres mormor og hendes barndom. Jeg ville ønske, jeg kunne snakke med Alba og give hende oplysningerne om sit ophav. Høre hvad hun tænkte om at være plejebarn. Jeg ville ønske, jeg kunne se et billede af Anna og Albin, at jeg kunne vide noget mere om dem, og deres forhold. Men slægtsforskning dog har sine grænser.
1. Rigsarkivets scannede arkiver kan findes på arkivalier online, og specifikt jordemoderprotokoler og lignende kan findes her. Her er også dødsattester gode!
2. Københavns stadsarkiv har lavet en god søgemaskine til indtastede kilder i arkivet. Her kan man søge blandt politiets efterretninger, mandtaller, hospitaler, dødeblade og andet. Klik her for at komme dertil.
3. Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse har sin egen sektion under både kirkebøger og social- og sundhedsvæsen. Dog er der stadig en del, der ikke er scannet og derfor skal bestilles til læsning på læsesalen via Daisy.
4. Rigtig mange skifter er nu blevet scannet, men de københavnske er lidt kringlede at komme i gang med. Rigsarkivet har en guide liggende, som jeg anbefaler at læse. Der er nemlig forskel på tidsperioden, om der var noget at skifte (selv hvis ikke, findes der ofte stadig en notits om det), og også forskel på børn og voksne.
5. Udklip og dokumenter som ikke er markeret som privat, er enten egne fotos fra læsesalene eller udklippet fra online scanning fra Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv.